Kobberbryllup

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin

Derfor skal I gøre noget ekstra ud af jeres kobber bryllupsfest

Måske nærmer du og din ægtefælle jer de 12 ½ år som mand og hustru, og I er i tvivl om hvor meget I skal gøre ud af at holde kobberbryllup. Her er tre gode grunde til at holde en stor fest. 

I skal fejre kærligheden

Det er en stor ting at være gift i mange år. I dag bliver mange mennesker skilt, og det bliver mere og mere vanskeligt for ægtepar at holde sammen. Derfor er det ikke alle der får lov til at opleve at fejre kobberbryllup med deres livs kærlighed. 

Samtidig kan det være I er nået til et punkt i jeres liv hvor jeres forhold er præget af hverdag, arbejde, pligter, børnepasning og lignende ting. At holde en bryllupsdagsfest er en oplagt mulighed for at blive mindet om hvad I faldt for dengang I valgte at blive gift. På den måde kan I styrke kærligheden imellem jer. 

Nu ved I hvem jeres bedste venner er

En anden god grund til at holde en stor fest er at I ved hvem der virkelig betyder noget. Når man bliver gift, kommer man fra to forskellige familier og vennekredse, som nu skal forenes. Det kan være svært at vide hvem der kommer til at blive i ens liv efter den nye situation, og dermed også hvem der skal inviteres til et bryllup. Derudover har familien ofte en stor indflydelse på hvem der skal inviteres.

Når der er gået nogle år, er det lettere at se hvem der virkelig er værd at invitere. Der er sikkert nogle venner som I har fulgtes med gennem livet. I er måske blevet gift, har fået børn, og købt hus samtidig, eller været på ferier sammen. Det er ofte den slags ting der knytter venner tættere sammen, og det kan I nu fejre.  

Der er økonomi til en fest

Endnu en fordel ved at fejre sit kobberbryllup er at jeres økonomi sandsynligvis har det bedre nu end da I var unge og nygifte. En fuldtidsløn rækker længere end elevløn og SU, og I er godt i gang med at betale af på hus- og billån. 

Altså er det et godt tidspunkt at sætte penge til side til at holde en stor fest. Hvis det alligevel skulle knibe med økonomien, kan I altid ønske jer pengegaver. I vil opdage at jeres familie og venner er gavmilde og gerne vil hjælpe.