4 sjove lege du kan lave til bryllup
Succeskriteriet for en god bryllupsfest er at gæsterne har hygget sig og haft det sjovt – brudeparret naturligvis ligeså. Sjov og god underholdning kommer dog ikke af sig selv og det kan derfor være nødvendigt at planlægge underholdning og sjove lege, for at få gæsterne i god stemning og sætte dagsordenen for festen. Der er mange muligheder for at gøre dagen meget sjovere. Temaerne er at lære hinanden bedre at kende, at lære brudeparret bedre at kende, havespil i sommervarmen, at lade gæsterne forevige festen samt bidrage med selskabslege til middagen.
Oversigt over de mange lege til bryllup
Herunder kan du finde en lang oversigt over de mange sjove lege der er perfekt til brylluppet!
Bryllupsleg #1 Lær hinanden bedre at kende
Til en bryllupsfest er der typisk samlet en masse mennesker, der ikke kender hinanden. Dette skyldes det faktum at der er samlet to familier med hver sit sæt venner. Det kan være en rigtig god metode til at lære hinanden lidt bedre at kende, ved at etablere en leg der faciliterer dette. Men hvordan gør man så det? En af måderne er at brudeparret råber navnene op en for en og præsenterer gæsterne for de resterende gæster; hvem de er og deres relation til brudeparret. Er der mange mennesker med til brylluppet kommer dette dog til at tage lang tid og kan blive en anelse trivielt. I dette tilfælde kan man i stedet som brudepar komme med nogle udsagn som de råber op, og dem der kan genkende sætningen på sig selv, skal rejse sig op. Det kunne fx være ”alle dem der har børn under 4 år”, eller ”alle dem der har hoppet i faldskærm” eller lignende. På denne måde bringer man en leg til festen med et formål – nemlig at få flere oplysninger om sin bord mand/kvinde og de resterende gæster der er samlet til brylluppet.
Bryllupsleg #2 Lær brudeparret bedre at kende
En leg der skal facilitere at man lærer brudeparret bedre at kende kræver gæsternes planlægning og deltagelse. Lege kan sagtens arrangeres af gæsterne som et indslag. De fleste mennesker der er inviteret med til en bryllupsfest, kender som regel godt brudeparret særlig godt, men det kan sagtens være at man ikke ved så meget om deres relation til hinanden. I dette tilfælde kan man arrangere en leg, hvor brudeparret placeres på en stol med ryggen mod hinanden og en sko i hånden fra både sig selv og den anden part. En ordstyrer vil stille spørgsmål, som brudeparret skal svare på ved at række skoen op, på dem af dem udsagnet passer bedst på. Det kunne fx være: ”hvem roder mest” eller lignende. Foruden at lære brudeparret bedre at kende, finder man ligeledes ud af, hvor godt de kender sig selv og hinanden og om de er enige.
Bryllupsleg #3 Havespil om sommeren
Mange bryllupper bliver afholdt om sommeren og hvis I har adgang til udendørsområder, er der rig mulighed for sjove lege, hvor alle kan deltage. Havespil er et hit for de fleste, fordi de er uformelle og ligetil. Man kan evt. opstille et kongespil, cricket, petanque eller en form for stafetløb. Fordelen ved denne form for spil, er at dem der kan lide at ”lege” kan tage aktiviteterne udenfor, mens alle andre kan forblive på afstand fra legen eller legene.
Bryllupsleg #4 Lad gæsterne deltage i at forevige festen
Forevigelse af bryllupsfesten er et must. Det skulle gerne live jeres livs fest og der skal tages en masse billeder, så I altid kan mindes dagen og festen. Foruden fotograf og alle de formelle billeder er der også en masse gode ting ved at lade gæsterne deltage i at forevige festen. Dette kan ske på mange måder, men kan faktisk godt indlægges som en leg og en aktivitet. Man kan gøre det at man opstiller et kamera, hvor gæsterne skal tage billeder og fx hænge op på en fotovæg eller sætte i en gæstebog med en lille hilsen. Hvis man vil krydre aktiviteten en lille smule kan man ved kameraet ligge rekvisitter fx i form af sjove briller, hatte eller lignende så billederne også kan blive sjove. Jo længere ud på natten det bliver – jo mere underholdende bliver billederne.
En anden måde at få gæsterne til at bidrage til at forevige festen, er ved at lave et særskilt rum med et opstillet videokamera, hvor gæsterne kan indspille en videohilsen. Her kan de tale frit fra leveren med en lille tale, en lille hilsen, en historie fra aftenen, en skålehilsen eller noget helt andet. Det er en sjov leg der kan have stor betydning for brudeparret efterfølgende.
I nyere tid er der ligeledes nogen der opretter et hashtag for festen og lader folk uploade billeder via sociale medier med det specifikke hashtag, så brudeparret efterfølgende kan finde billederne fra bryllupsfesten.
Læs de 5 sjoveste indslag i vores guide om underholdning til bryllup.
Hold legene kørende under middagen
Bryllupsmiddagen har tradition for at vare lang tid. Middagen strækkes over flere timer med løbende indslag. For at holde stemningen i top, kan man sagtens arrangere løbende lege, der skal få gæsterne til at bibeholde det gode humør og den gode stemning. Muligheden er her fx at ligge små sedler under tallerkenerne med små opgaver som gæsterne skal udføre, fx ved det bord de er placeret ved. Det er op til de øvrige gæster at gætte hvilken opgave de har fået inden kl. x. Der kunne fx stå ”du skal sørge for at din bordmand aldrig har tomt glas” eller lignende. Der findes ligeledes en lang række andre selskabslege som kan findes online ved at søge. I virkeligheden er det kun fantasien der sætter grænser.